Åndedrættet - en vej til ro i en fortravlet verden

Yoga og Åndedræt Mette K

Åndedrættet – en vej til ro i en fortravlet verden


Hvordan finder du tilbage til kontakten med din krop og dig selv, når du har glemt at lytte til den?

Måske kender du følelsen af, at kroppen larmer.

En konstant uro i kroppen. Tankerne, der bliver ved med at køre. Irritabilitet, spændinger eller en søvn, der ikke længere giver dig den ro, du har brug for.

Når vi er pressede gennem længere tid, reagerer kroppen. Den forsøger at fortælle os, at tempoet er for højt, og at der er brug for en pause.

På denne workshop inviterer jeg dig til at sænke tempoet og genfinde kontakten til kroppen gennem åndedræt, bevægelse og nærvær.

Gennem en kombination af teori og praksis får du en større forståelse for, hvordan stress påvirker kroppen og nervesystemet – og konkrete redskaber, du kan bruge i din hverdag, når du har brug for at finde tilbage til ro.

Vi arbejder med enkle og effektive øvelser, der hjælper med at skabe mere ro, afspænde kroppen og give åndedrættet mere plads.


På workshoppen arbejder vi med:

Stress og kroppen Få en forståelse af, hvad der sker i kroppen, når vi er pressede, og hvordan du kan støtte dig selv i at skabe mere balance.

Åndedrættet Vi undersøger, hvordan vores måde at trække vejret på hænger sammen med vores tilstand i kroppen. Du lærer enkle åndedrætsøvelser, som kan bruges til at skabe ro og afspænding.

Kropslig bevidsthed Lær at lægge mærke til kroppens signaler, før de bliver til uro, spændinger eller overbelastning. Vi laver enkle øvelser med stræk og bevægelse, som giver kroppen mulighed for at slippe spændinger og finde mere frihed.

Mindfulness og nærvær En introduktion til mindfulness og enkle meditationer, der kan hjælpe dig med at lande i kroppen og være mere til stede i nuet.

Selvomsorg og stresshåndtering Du får konkrete redskaber til at passe bedre på dig selv og skabe små pauser og åndehuller i en travl hverdag.


Du går fra workshoppen med

● En større forståelse af kroppens signaler og stressens påvirkning

● Konkrete åndedræts- og kropsøvelser, du kan bruge derhjemme

● Redskaber til at skabe mere ro og nærvær i hverdagen

● Inspiration til at lytte mere til kroppen og dine egne behov


Målgruppe: Workshoppen er for alle aldre og uanset erfaring. Du behøver ikke have kendskab til åndedrætsøvelser, mindfulness eller meditation på forhånd.

Vi laver lette kropslige øvelser, og du skal derfor kunne bevæge dig på gulvet.

Undervisningssted

Gro-center
Slengeriksvej 5
5500 Middelfart

Praktisk information

Hold nr:
26078
Første møde:
24.10.26 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
2

Pris

Almen
DKK 175,00
  • Lørdag 24.10.26 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: Gro-center
    Slengeriksvej 5

Foto Mette K NY

Mette Klemensen

Mette Kirstine Klemensen uddannet yogalærer, kropsterapeut og åndedrætsinstruktør.
Yoga kom ind i mit liv i forbindelse med en skade, hvor jeg ikke måtte træne almindeligt.

Jeg opdagede, hvad det at komme helt i ro gjorde ved mig.
Yogaen har fulgt mig siden. Dels med min egen yogapraksis, men også på mine yogahold.

Min undervisning lægger vægt på at styrke kroppen gennem de forskellige øvelser. Vi laver traditionel yoga med styrke og stræk. Desuden har jeg fokus på åndedrættet og at hjælpe dig med at finde ro og balance.
Ved Hatha Yoga, arbejdes der med øvelserne i et roligt flow der følger åndedrættet.

Yogaen vil hjælpe din krop i balance og finde styrke i en måske hektisk hverdag.

Ved siden af holdene i aftenskolen er jeg lærer og har undervist i 28 år.